Højskoledag i Sognehuset d. 25 januar kl. 9:30 - 15:00

Mød forfatter og salmedigter Iben Krogsdal, Århus og kajakroer og domprovst Thomas Frank.

Dagen indledes med morgenkaffe, hvorefter Iben Krogsdal holder foredrag under titlen ”Fra dybet
– tilbage til taknemmeligheden”. Iben Krogsdal vil fortælle om salmerne i sin nyeste udgivelse, der er blevet til som en videredigtning eller genskrivning af Det gamle Testamentes salmer. Hun kredser om de livstemaer, der optog mennesker dengang, og som vi stadig kæmper med i dag: Hvad gør livet værd at leve? Hvordan husker vi at være taknemmelige for det, vi får? Hvordan lever man med sorgen? Og hvad skal man gøre af sin længsel? Undervejs vil Krogsdal give et indblik i arbejdet med at dykke ned i 2500 år gamle bibelske tekster i samarbejdet med en række nulevende komponister.

 

Efter frokost skal vi på kajaktur - og samtidig på en eksistentiel rejse - fra Viborg til Istanbul med den uforfærdede domprovst i Viborg, Thomas Frank. ”Min vej til vikingernes Byzans.” I en tre måneders lov tog Thomas Frank sig for at prøve, om det virkelig kunne passe, at vikingerne havde rejst til Tyrkiet ad de russiske floder. Det blev en vanskelig og strabadserende - og uhyre interessant færd.

Dagen slutter med kaffe, og hele dagen koster 100, - Tilmelding til én af præsterne.

 

 

Del dette: