Rødding Kirke

Kort om Rødding sogn og kirkens historie

Rødding sogn: ca. 1500 indb. ligger i Spøttrup kommune, Salling provsti, Viborg Stift og amt. 
Rødding Kirke er formentlig bygget omkr. 1200, men er præget af store ombygninger i de 
efterfølgende århundreder. 
Kirken er åben for besøgende dagligt mellem morgen- og aftenringning. I kirken kan købes en udførlig beskrivelse af kirken.


Kirkens historie
Da Rødding Kirke en gang i 1200 tallet blev bygget har den lignet de godt tusinde andre danske middelalderkirker, den er samtidig med: Et gråt stenhus der er ligesom to huse sat sammen: Skibet mod vest og det noget mindre kor mod øst. Og som så mange andre middelalderkirker, udvidedes den med et tårn en gang i 1400 tallet. Men Rødding kirke fik ikke desto mindre en skæbne, der skilte sig ud fra de fleste andre kirkers, og det ses tydeligt, når man besøger den i dag.

Man kan godt sige, der er noget rodet over Rødding Kirke, men samtidig et meget charmerende og hyggeligt rod, som kommer af, at så mange gennem tiderne gerne har villet sætte deres præg på kirken. Man ser det straks man træder ind på kirkegården. Rødding kirke står ikke tung og elefantgrå, som så mange andre kvaderstenskirker, men overalt er de grå kvadre isprængt større eller mindre partier af rød tegl. Og i tårnet, som er opbygget af netop røde teglsten, har man på et tidspunkt fundet for godt at indmure en hel del gule teglsten. Det giver Rødding kirke en spraglet, næsten sprælsk fremtoning, som fuldendes ved at spiret for ca. 40 år siden fik en helt ny aluminiumsbeklædning, som imidlertid ikke har vist sig særligt holdbar, så den blanke overflade nu brydes af en del lapper i varierende størrelse.

Når Rødding Kirke ikke kom til at stå i sine kvadre uforandret op gennem århundrederne, sådan som søsterkirkerne i Krejbjerg, Lihme, Lem og Vejby, så skyldes det, at Rødding Kirke kom til at høre til Spøttrup Borg. Måske har det i perioder betydet, at der er blevet hentet sten fra kirken til borgen, men i andre perioder har det betydet, at skiftende ejere af Spøttrup gerne har villet vise deres velstand og magt ved at udvide kirken. Af den grund blev kirken ikke bare udvidet med våbenhus og tårn, men der blev også bygget et anseligt sideskib, oprindeligt beregnet som gravkammer for Belowslægten, der ejede Spøttrup i slutningen af 1500 tallet.

Et medlem af Belowslægten skænkede for 400 år siden de to prægtige messinglysestager, som den dag i dag pryder kirkens alter under gudstjenester og kirkelige handlinger. Men Spøttrup og dermed kirken fik andre ejere, der også gerne ville sætte deres præg på kirken, så for godt 250 år siden byggedes kirkens tårn højere og blev forsynet med et mægtigt spir - som man har det i byerne! Spiret rager godt 30 m op over landskabet. Det var oprindeligt tækket med træspåner, men ved et lynnedslag i 1960 blev spiret sprængt af kirken, og da man genopbyggede det, blev det besluttet at forsyne det med en dækning af aluminiumsplader, og det er med denne belægning spiret fremtræder i dag.

Lynnedslaget er for øvrigt ikke eneste gang, kirken har været hjemsøgt af ulykker. Tidligere var der under alterpartiet en krypt, der blev brugt til begravelseskapel for afdøde præster ved kirken, men under en gudstjeneste en gang i 1800 tallet, hvor der var mange mennnesker til alters brød korgulvet sammen og menigheden sank gennem gulvet ned blandt de henfarne pastores. Det førte til, at man flyttede præsterne ud på kirkegården og fyldte krypten op med grus, så man i dag kan gå til alters i Rødding Kirke uden risiko. 

Del dette: