”Det gamle Rødding” vender tilbage!

Tirsdag d.3.okt. kl.19.30 fortæller Ernst Trudsø om personer og begivenheder omkring Vestsallingbanen.

Det foregår i sognehuset i Rødding.

Lokalrådet serverer kaffe og brød.

Arr. Lokalrådet ved Rødding kirke

12/10 kl. 19.30: Foredrag i Medborgerhuset i Lihme om den ældste danske kirkehistorie ud fra Lihme Kirke v/ Turi Thomsen

Gennem det næste halve år gennemfører vi et samarbejde mellem kirken og Lihme Borgerforening om en oplevelses-rejse gennem kirkehistorien – set gennem Lihme Kirke.

Vi lægger ud d. 12.okt. kl.19.30 med et foredrag om kirken i middelalderen.

Foredraget holdes af museumsinspektør Turi Thomsen, Skive Museum. Turi Thomsen kalder sit foredrag: Lihme kirke – høj alder og mange spor - hvad siger en kirkes udseende os egentlig om den tid eller de tider, hvor den er bygget.

Fra bananstat til diktatur –

Tirsdag d. 14.nov. kl.19.30 fortsætter vi med et foredrag om reformationstiden set fra Lihme Kirke. Foredraget holdes af højskolelærer og forfatter Poul Abildgaard, og det hedder noget så spændende som: Fra bananstat til diktatur – reformationen i Danmark. Foredragsholderen vil bl.a. komme ind på den tragiske rolle Jens Hvass fra Kaas kom til at spille.

Foredragsserien fortsætter efter jul med et foredrag om 1700-tallet og et om vores egen tid.

Arr. Aktivitetsudvalget og Lokalrådet ved Lihme Kirke